Ordliste

nn Konjunksjonar 3   »   et Sidesõnad 3

96 [nittiseks]

Konjunksjonar 3

Konjunksjonar 3

96 [üheksakümmend kuus]

Sidesõnad 3

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Estonian Spel Meir
Eg står opp så snart vekkjarklokka ringjer. M---õu--- ül-s ---e k------t-sk--- -el-s-b. M_ t_____ ü___ k___ k__ ä_________ h_______ M- t-u-e- ü-e- k-h- k-i ä-a-u-k-l- h-l-s-b- ------------------------------------------- Ma tõusen üles kohe kui äratuskell heliseb. 0
Eg blir trøytt så snart eg må studere. Ma -len-v-s-n-d---he kui-õ-pima -ean. M_ o___ v______ k___ k__ õ_____ p____ M- o-e- v-s-n-d k-h- k-i õ-p-m- p-a-. ------------------------------------- Ma olen väsinud kohe kui õppima pean. 0
Eg skal slutte å jobbe straks eg blir seksti. Ma lõ-e--n ----a-----kohe--ui ---saa-. M_ l______ t________ k___ k__ 6_ s____ M- l-p-t-n t-ö-a-i-e k-h- k-i 6- s-a-. -------------------------------------- Ma lõpetan töötamise kohe kui 60 saan. 0
Når ringjer du? M--l-- te hel-s-at-? M_____ t_ h_________ M-l-a- t- h-l-s-a-e- -------------------- Millal te helistate? 0
Så snart eg har tid. Kohe -ui -u- -n-h--- -ega. K___ k__ m__ o_ h___ a____ K-h- k-i m-l o- h-t- a-g-. -------------------------- Kohe kui mul on hetk aega. 0
Han ringjer så snart han har litt tid. Ta-h--i-ta- ko-e ------l-o-----k--eg-. T_ h_______ k___ k__ t__ o_ h___ a____ T- h-l-s-a- k-h- k-i t-l o- h-t- a-g-. -------------------------------------- Ta helistab kohe kui tal on hetk aega. 0
Kor lenge skal du arbeide? Ku---au------ö--ate? K__ k___ t_ t_______ K-i k-u- t- t-ö-a-e- -------------------- Kui kaua te töötate? 0
Eg skal arbeide så lenge eg kan. Ma---öta- --- -a-a,-ku-i-s--n. M_ t_____ n__ k____ k___ s____ M- t-ö-a- n-i k-u-, k-n- s-a-. ------------------------------ Ma töötan nii kaua, kuni saan. 0
Eg skal arbeide så lenge eg er frisk. M- --ötan-----kau------- ---n-t-rve. M_ t_____ n__ k____ k___ o___ t_____ M- t-ö-a- n-i k-u-, k-n- o-e- t-r-e- ------------------------------------ Ma töötan nii kaua, kuni olen terve. 0
Han ligg i senga i staden for å jobbe. T---ama- voo-i--s---- -----l, e- tööt--a. T_ l____ v_____ s____ a______ e_ t_______ T- l-m-b v-o-i- s-l-e a-e-e-, e- t-ö-a-a- ----------------------------------------- Ta lamab voodis selle asemel, et töötada. 0
Ho les avisa i staden for å lage mat. T-----b -jal--te-s---e----------- -ü-- -eha. T_ l___ a_______ s____ a______ e_ s___ t____ T- l-e- a-a-e-t- s-l-e a-e-e-, e- s-ü- t-h-. -------------------------------------------- Ta loeb ajalehte selle asemel, et süüa teha. 0
Han sit på kroa i staden for å gå heim. T- --------bi--sel-e-----el--e- ko-u--i-n-. T_ i____ p____ s____ a______ e_ k___ m_____ T- i-t-b p-b-s s-l-e a-e-e-, e- k-j- m-n-a- ------------------------------------------- Ta istub pubis selle asemel, et koju minna. 0
Så vidt eg veit, bur han her. Nii-p-lju k-- m-na tea-- elab ---siin. N__ p____ k__ m___ t____ e___ t_ s____ N-i p-l-u k-i m-n- t-a-, e-a- t- s-i-. -------------------------------------- Nii palju kui mina tean, elab ta siin. 0
Så vidt eg veit, er kona hans sjuk. Nii--a-ju --- m--a-t--n, on -a-nai-e-h---e. N__ p____ k__ m___ t____ o_ t_ n____ h_____ N-i p-l-u k-i m-n- t-a-, o- t- n-i-e h-i-e- ------------------------------------------- Nii palju kui mina tean, on ta naine haige. 0
Så vidt eg veit, er han arbeidslaus. Nii pa-j----i---n--te----on-t--tööt-. N__ p____ k__ m___ t____ o_ t_ t_____ N-i p-l-u k-i m-n- t-a-, o- t- t-ö-u- ------------------------------------- Nii palju kui mina tean, on ta töötu. 0
Eg forsov meg, elles hadde eg kome tidsnok. M- --gasin---s-e--mu-d- ole-sin-tä---l- -õ-d-u-. M_ m______ s_____ m____ o______ t______ j_______ M- m-g-s-n s-s-e- m-i-u o-e-s-n t-p-e-t j-u-n-d- ------------------------------------------------ Ma magasin sisse, muidu oleksin täpselt jõudnud. 0
Eg mista bussen, elles hadde eg kome tidsnok. Ma --i- -u-s-st ----,-muidu-o--ksin---p-e-t -õ-dn-d. M_ j___ b______ m____ m____ o______ t______ j_______ M- j-i- b-s-i-t m-h-, m-i-u o-e-s-n t-p-e-t j-u-n-d- ---------------------------------------------------- Ma jäin bussist maha, muidu oleksin täpselt jõudnud. 0
Eg fann ikkje vegen, elles hadde eg vore tidsnok. Ma--i--e-dnud--e--,--u--u-ol--s-- tä-se-t-j---n-d. M_ e_ l______ t____ m____ o______ t______ j_______ M- e- l-i-n-d t-e-, m-i-u o-e-s-n t-p-e-t j-u-n-d- -------------------------------------------------- Ma ei leidnud teed, muidu oleksin täpselt jõudnud. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

MP3 Nynorsk + Estonian (1-100) MP3 Estonian (1-100)
Ingen video funne!

Språk og matematikk

Tankar og språk høyrer saman. Dei påverkar kvarandre gjensidig. Språklege strukturar pregar tankestrukturane våre. I nokre språk finst det til dømes ingen ord for tal. Språkbrukarane forstår ikkje konseptet tal. Og matematikk og språk høyrer samen på ein måte. Grammatiske og matematiske strukturar er ofte like. Nokre forskarar trur at dei også blir handsama likt. Dei trur at språksenteret òg er ansvarleg for matematikk. Det kan hjelpe hjernen å gjere utrekningar. Men nye studiar har kome til andre slutningar. Dei syner at hjernen vår handsamar matematikk utan språk. Forskarane undersøkte tre menn. Hjernane deira var skada. Difor var språksenteret skada. Mennene hadde store problem med å snakke. Dei kunne ikkje lenger formulere enkle setningar. Og dei kunne ikkje forstå ord heller. Etter språktesten skulle mennene løyse rekneoppgåver. Nokre av desse matematiske nøttene var særs innvikla. Likevel greidde forsøkspersonane å løyse dei! Resultata av denne studien er særs interessante. Det syner at matematikken ikkje blir koda med ord. Det kan hende at språk og matematikk har same opphav. Båe blir handsama i same senteret. Men matematikk treng ikkje omsetjast til språk fyrst. Kanskje utvikla språk og matematikk seg saman òg... Og når hjernen er ferdig utvikla, eksisterer dei kvar for seg!