Ordliste

nn Adjektiv 2   »   da Adjektiver 2

79 [syttini]

Adjektiv 2

Adjektiv 2

79 [nioghalvfjerds]

Adjektiver 2

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Eg har ein blå kjole på meg. J-- ha- ---b-å--jo-e -å. J__ h__ e_ b__ k____ p__ J-g h-r e- b-å k-o-e p-. ------------------------ Jeg har en blå kjole på. 0
Eg har ein raud kjole på meg. J------ -n --- ---l--på. J__ h__ e_ r__ k____ p__ J-g h-r e- r-d k-o-e p-. ------------------------ Jeg har en rød kjole på. 0
Eg har ein grøn kjole på meg. J------ en--r-n-k---e-p-. J__ h__ e_ g___ k____ p__ J-g h-r e- g-ø- k-o-e p-. ------------------------- Jeg har en grøn kjole på. 0
Eg kjøper ei svart veske. J------e-----s-rt -a--e. J__ k____ e_ s___ t_____ J-g k-b-r e- s-r- t-s-e- ------------------------ Jeg køber en sort taske. 0
Eg kjøper ei brun veske. Jeg-kø-e---n b--- -----. J__ k____ e_ b___ t_____ J-g k-b-r e- b-u- t-s-e- ------------------------ Jeg køber en brun taske. 0
Eg kjøper ei kvit veske. Jeg--ø--- -- h-i- ----e. J__ k____ e_ h___ t_____ J-g k-b-r e- h-i- t-s-e- ------------------------ Jeg køber en hvid taske. 0
Eg treng ein ny bil. Je- h-r--ru- -o--en -y-bi-. J__ h__ b___ f__ e_ n_ b___ J-g h-r b-u- f-r e- n- b-l- --------------------------- Jeg har brug for en ny bil. 0
Eg treng ein rask bil. J---ha--brug-for-e- hu-t---bil. J__ h__ b___ f__ e_ h_____ b___ J-g h-r b-u- f-r e- h-r-i- b-l- ------------------------------- Jeg har brug for en hurtig bil. 0
Eg treng ein komfortabel bil. J-g ha--b-ug-f-- en---m---t--e- -il. J__ h__ b___ f__ e_ k__________ b___ J-g h-r b-u- f-r e- k-m-o-t-b-l b-l- ------------------------------------ Jeg har brug for en komfortabel bil. 0
Der oppe bur det ei gamal dame. Dero-p- -or--e- en-g--m-l ---nde. D______ b__ d__ e_ g_____ k______ D-r-p-e b-r d-r e- g-m-e- k-i-d-. --------------------------------- Deroppe bor der en gammel kvinde. 0
Der oppe bur det ei tjukk dame. Der--p--bo--de- en -yk -vi-de. D______ b__ d__ e_ t__ k______ D-r-p-e b-r d-r e- t-k k-i-d-. ------------------------------ Deroppe bor der en tyk kvinde. 0
Der nede bur det ei nysgjerrig dame. De---de ----de- e-----ger--g kv-n-e. D______ b__ d__ e_ n________ k______ D-r-e-e b-r d-r e- n-s-e-r-g k-i-d-. ------------------------------------ Dernede bor der en nysgerrig kvinde. 0
Gjestane våre var hyggelege folk. V-r-- -æ---r -ar -a-- -enn---er. V____ g_____ v__ r___ m_________ V-r-s g-s-e- v-r r-r- m-n-e-k-r- -------------------------------- Vores gæster var rare mennesker. 0
Gjestane våre var høflege folk. Vo-es gæs-e- va- hø-l----me-n----r. V____ g_____ v__ h______ m_________ V-r-s g-s-e- v-r h-f-i-e m-n-e-k-r- ----------------------------------- Vores gæster var høflige mennesker. 0
Gjestane våre var interessante folk. V-res -æst---v-r -nte-ess--te---n--sk-r. V____ g_____ v__ i___________ m_________ V-r-s g-s-e- v-r i-t-r-s-a-t- m-n-e-k-r- ---------------------------------------- Vores gæster var interessante mennesker. 0
Eg har snille born. Jeg ha- -ø-- -ørn. J__ h__ s___ b____ J-g h-r s-d- b-r-. ------------------ Jeg har søde børn. 0
Men naboane har frekke born. M-n--------e ----f--kke ---n. M__ n_______ h__ f_____ b____ M-n n-b-e-n- h-r f-æ-k- b-r-. ----------------------------- Men naboerne har frække børn. 0
Er borna dine lydige? E- di-e---rn -rt-ge? E_ d___ b___ a______ E- d-n- b-r- a-t-g-? -------------------- Er dine børn artige? 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

MP3 Nynorsk + Danish (1-100) MP3 Danish (1-100)
Ingen video funne!

Eitt språk, mange variantar

Sjølv om vi berre snakkar eitt språk, snakkar vi mange språk. Fordi ingen språk er lukka system. I kvart språk finn vi mange ulike dimensjonar. Språket er eit levande system. Språkbrukarane tilpassar seg alltid samtalepartnaren sin. Difor varierer menneske det språket dei snakkar. Desse variantane viser seg i ulike former. Til dømes har kvart språk ei historie. Ho har forandra seg, og vil halde fram med å forandre seg. Det skjønar du på at gamle menneske snakkar annleis enn unge. Og i dei fleste språk finst det ulike dialektar. Mange dialektbrukarar kan tilpasse seg omgjevnadene sine. I visse situasjonar brukar dei standardspråket. Ulike sosiale grupper har ulike språk. Ungdomsspråket eller jegerspråket er døme på det. Dei fleste menneske snakkar annleis på jobb enn dei gjer heime. Mange brukar ein fagsjargong på jobben. Det er òg skilnader på munnleg og skriftleg språk. Talespråket er vanlegvis mykje enklare enn skriftspråket. Denne skilnaden kan vere ganske stor. Det er tilfellet når skriftspråka ikkje endrar seg på lang tid. Då må brukarane fyrst lære å bruke språket skriftleg. Ofte er språket til menn og kvinner ulikt. I vestlege samfunn er ikkje skilnaden så stor. Men det finst land der kvinner pratar heilt annleis enn menn. I fleire kulturar har òg høflegheit eigne språklege former. Å snakke er dermed slett ikkje så lett! Vi må vere merksame på fleire ting på likt...