Ordliste

nn Arbeide   »   da Arbejde

55 [femtifem]

Arbeide

Arbeide

55 [femoghalvtreds]

Arbejde

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Kva jobbar du med? H-ad-arbejder han--om? H___ a_______ h__ s___ H-a- a-b-j-e- h-n s-m- ---------------------- Hvad arbejder han som? 0
Mannen min er lege. M-----nd--- læ-e. M__ m___ e_ l____ M-n m-n- e- l-g-. ----------------- Min mand er læge. 0
Eg jobbar deltid som sjukepleiar. J-- a-bej-----el-----s-m---g---eje----. J__ a_______ d______ s__ s_____________ J-g a-b-j-e- d-l-i-s s-m s-g-p-e-e-s-e- --------------------------------------- Jeg arbejder deltids som sygeplejerske. 0
Snart blir vi pensjonistar. Vi gå----a-t på--e--io-. V_ g__ s____ p_ p_______ V- g-r s-a-t p- p-n-i-n- ------------------------ Vi går snart på pension. 0
Men skattane er høge. M-- skatte- -r--øj. M__ s______ e_ h___ M-n s-a-t-n e- h-j- ------------------- Men skatten er høj. 0
Og helseforsikringa er dyr. O---y-esi----gen -- ---. O_ s____________ e_ d___ O- s-g-s-k-i-g-n e- d-r- ------------------------ Og sygesikringen er dyr. 0
Kva har du lyst til å bli? Hva- --- d--væ--? H___ v__ d_ v____ H-a- v-l d- v-r-? ----------------- Hvad vil du være? 0
Eg vil bli ingeniør. J-- v----æ-e in-e-i-r. J__ v__ v___ i________ J-g v-l v-r- i-g-n-ø-. ---------------------- Jeg vil være ingeniør. 0
Eg vil studere ved universitetet. Jeg vi---æse--å-u--ver---et-t. J__ v__ l___ p_ u_____________ J-g v-l l-s- p- u-i-e-s-t-t-t- ------------------------------ Jeg vil læse på universitetet. 0
Eg er praktikant. Je- er pr-kt--a-t. J__ e_ p__________ J-g e- p-a-t-k-n-. ------------------ Jeg er praktikant. 0
Eg tenar ikkje mykje. Jeg-t-e--r -k----ege-. J__ t_____ i___ m_____ J-g t-e-e- i-k- m-g-t- ---------------------- Jeg tjener ikke meget. 0
Eg tek praksis i utlandet. Jeg----i---aktik - u--an-e-. J__ e_ i p______ i u________ J-g e- i p-a-t-k i u-l-n-e-. ---------------------------- Jeg er i praktik i udlandet. 0
Det er sjefen min. D----r m-------. D__ e_ m__ c____ D-t e- m-n c-e-. ---------------- Det er min chef. 0
Eg har hyggelege kollegaer. J-- h-- -a-- --l---a--. J__ h__ r___ k_________ J-g h-r r-r- k-l-e-a-r- ----------------------- Jeg har rare kollegaer. 0
Vi et lunsj i kantina. I -r--o-tp-us-- --r-vi -l-id - -a---n--. I f____________ g__ v_ a____ i k________ I f-o-o-t-a-s-n g-r v- a-t-d i k-n-i-e-. ---------------------------------------- I frokostpausen går vi altid i kantinen. 0
Eg ser etter arbeid. Jeg-s---r job. J__ s____ j___ J-g s-g-r j-b- -------------- Jeg søger job. 0
Eg har vore arbeidslaus i eitt år. J-g-har-væ--t--r-e---løs - e--år. J__ h__ v____ a_________ i e_ å__ J-g h-r v-r-t a-b-j-s-ø- i e- å-. --------------------------------- Jeg har været arbejdsløs i et år. 0
Her i landet er det for mange arbeidsledige. De--e- -o- man----rbejds-ø-- i---- -er l--d. D__ e_ f__ m____ a__________ i d__ h__ l____ D-r e- f-r m-n-e a-b-j-s-ø-e i d-t h-r l-n-. -------------------------------------------- Der er for mange arbejdsløse i det her land. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

MP3 Nynorsk + Danish (1-100) MP3 Danish (1-100)
Ingen video funne!

Minnet treng språk

Dei fleste hugsar fyrste skuledagen sin. Men kva som kom før der, hugsar dei ikkje lenger. Frå dei fyrste leveåra våre har vi nesten ikkje noko minne. Men kvifor er det slik? Kvifor kan vi ikkje hugse det vi opplevde som speborn? Grunnen til det ligg i utviklinga vår. Språk og minne utviklar seg omtrent på same tid. Og for å hugse noko, treng mennesket språk. Det tyder at vi må ha ord for det vi opplever. Forskarar har gjennomført ulike testar med born. Då oppdaga dei noko interessant. Så snart born lærer å prate, gløymer dei alt som var før. Starten på språket er altså starten på minnet. I dei tre fyrste leveåra sine lærer born særs mykje. Dei opplever kvar dag nye ting. I denne alderen gjer dei mange viktige erfaringar. Likevel går alt dette tapt. Psykologar kallar dette fenomenet infantil amnesi, barnleg minnetap. Berre dei tinga som barnet kan setje namn på, blir verande. Det sjølvbiografiske minnet lagrar personlege opplevingar. Det fungerer som ei dagbok. Alt som er viktig i livet vårt, blir lagra der. På denne måten formar det sjølvbiografiske minnet identiteten vår. Men denne utviklinga avheng av morsmålslæringa. Og vi kan berre aktivere minnet vårt gjennom språket vårt. Dei tinga vi har opplevd som spebarn, er sjølvsagt ikkje verkeleg borte. Dei er lagra ein stad i hjernen vår. Vi kan berre ikkje få tak i dei meir... - det er vel synd, ikkje sant?