Ordliste

nn Stille spørsmål 1   »   da Stille spørgsmål 1

62 [sekstito]

Stille spørsmål 1

Stille spørsmål 1

62 [toogtres]

Stille spørgsmål 1

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
lære l--e l___ l-r- ---- lære 0
Lærer elevane mykje? Læ-er e----r----eg-t? L____ e_______ m_____ L-r-r e-e-e-n- m-g-t- --------------------- Lærer eleverne meget? 0
Nei, dei lærer lite. Ne-, -e -æ-----idt. N___ d_ l____ l____ N-j- d- l-r-r l-d-. ------------------- Nej, de lærer lidt. 0
spørje s---ge s_____ s-ø-g- ------ spørge 0
Spør du ofte læraren? Sp-r-e--du ti- læ-e--n? S______ d_ t__ l_______ S-ø-g-r d- t-t l-r-r-n- ----------------------- Spørger du tit læreren? 0
Nei, eg spør han ikkje ofte. Ne---jeg -pø-g-r---m i--e t--. N___ j__ s______ h__ i___ t___ N-j- j-g s-ø-g-r h-m i-k- t-t- ------------------------------ Nej, jeg spørger ham ikke tit. 0
svare svare s____ s-a-e ----- svare 0
Svar, er du snill. Væ-------n-i---- ---r. V__ s_ v_____ o_ s____ V-r s- v-n-i- o- s-a-. ---------------------- Vær så venlig og svar. 0
Eg svarar. J--------r. J__ s______ J-g s-a-e-. ----------- Jeg svarer. 0
jobbe a-b--de a______ a-b-j-e ------- arbejde 0
jobbar han no? A--ej-er-h-n-l--e-nu? A_______ h__ l___ n__ A-b-j-e- h-n l-g- n-? --------------------- Arbejder han lige nu? 0
Ja, han held på å jobbe. Ja, -an-a-b-jd-r-l-----u. J__ h__ a_______ l___ n__ J-, h-n a-b-j-e- l-g- n-. ------------------------- Ja, han arbejder lige nu. 0
kome k--me k____ k-m-e ----- komme 0
Kjem de? Ko---r I? K_____ I_ K-m-e- I- --------- Kommer I? 0
Ja, vi kjem snart. Ja--vi k---er-o---i-t. J__ v_ k_____ o_ l____ J-, v- k-m-e- o- l-d-. ---------------------- Ja, vi kommer om lidt. 0
bu b- b_ b- -- bo 0
Bur du i Berlin? Bo-----i Ber-in? B__ d_ i B______ B-r d- i B-r-i-? ---------------- Bor du i Berlin? 0
Ja, eg bur i Berlin. J-, j-g---- --B--li-. J__ j__ b__ i B______ J-, j-g b-r i B-r-i-. --------------------- Ja, jeg bor i Berlin. 0

Den som vil snakke, må skrive!

Å lære framandspråk er ikkje alltid lett. Studentane synest ofte det er vanskeleg å snakke til å begynne med. Mange tør ikkje å seie setningar på det nye språket. Dei er redde for å gjere feil. For slike studentar kan det vere ei løysing å skrive. Fordi den som vil lære å snakke godt, bør skrive så mykje som mogleg! Skriving hjelper oss å venje oss til eit nytt språk. Det har fleire grunnar. Skriving fungerer annleis enn snakking. Det er ein meir kompleks prosess. Når vi skriv, brukar vi meir tid på å velje ord. Dermed arbeider hjernen hardare med det nye språket. Vi er òg meir avslappa når vi skriv. Det står ingen og ventar på eit svar. Slik mistar vi langsamt redsla for framandspråket. Vidare krev skrivinga at vi er kreative. Vi føler oss friare, og leikar meir med det nye språket. Skrivinga gjev oss òg meir tid enn å snakke språket. Og det støttar minnet vårt! Men den største fordelen er den upersonlege forma. Det tyder at vi kan sjå på resultatet av språket vårt. Vi ser alt klart for oss. Slik kan vi rette feila våre sjølve, og dermed lære. Kva du skriv på det nye språket, er i teorien uviktig. Det er berre viktig at du formulerer skriftlege setningar regelbunde. Viss du vil øve, kan du sjå etter ein brevven i utlandet. Ein gong burde du møte personen på ordentleg. Så vil du sjå at det er mykje lettare å prate!