Ordliste

nn trenge - ville   »   da have brug for – ville

69 [sekstini]

trenge - ville

trenge - ville

69 [niogtres]

have brug for – ville

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Eg treng ei seng. Je- har-br-g-f----- s-n-. J__ h__ b___ f__ e_ s____ J-g h-r b-u- f-r e- s-n-. ------------------------- Jeg har brug for en seng. 0
Eg vil sove. Jeg -i--so--. J__ v__ s____ J-g v-l s-v-. ------------- Jeg vil sove. 0
Finst det ei seng her? Er de- e--se-g-her? E_ d__ e_ s___ h___ E- d-r e- s-n- h-r- ------------------- Er der en seng her? 0
Eg treng ei lampe. J-g-h-- b-u--f-r -- ----e. J__ h__ b___ f__ e_ l_____ J-g h-r b-u- f-r e- l-m-e- -------------------------- Jeg har brug for en lampe. 0
Eg vil lese. J-g-v-- læs-. J__ v__ l____ J-g v-l l-s-. ------------- Jeg vil læse. 0
Finst det ei lampe her? Er-d---e- l-mpe----? E_ d__ e_ l____ h___ E- d-r e- l-m-e h-r- -------------------- Er der en lampe her? 0
Eg treng ein telefon. J-g--ar b-u- fo- ---t---f-n. J__ h__ b___ f__ e_ t_______ J-g h-r b-u- f-r e- t-l-f-n- ---------------------------- Jeg har brug for en telefon. 0
Eg vil ringje. Je---il -in-e. J__ v__ r_____ J-g v-l r-n-e- -------------- Jeg vil ringe. 0
Finst det ein telefon her? E---er -- -e-e-o--h--? E_ d__ e_ t______ h___ E- d-r e- t-l-f-n h-r- ---------------------- Er der en telefon her? 0
Eg treng eit kamera. Jeg-har-br-g-f-- e- k-me-a. J__ h__ b___ f__ e_ k______ J-g h-r b-u- f-r e- k-m-r-. --------------------------- Jeg har brug for et kamera. 0
Eg vil ta bilete. J-- -i---oto-------. J__ v__ f___________ J-g v-l f-t-g-a-e-e- -------------------- Jeg vil fotografere. 0
Finst det eit kamera her? Er---r e- -a--------? E_ d__ e_ k_____ h___ E- d-r e- k-m-r- h-r- --------------------- Er der et kamera her? 0
Eg treng ei datamaskin. Je--h-----u- for en -o--uter. J__ h__ b___ f__ e_ c________ J-g h-r b-u- f-r e- c-m-u-e-. ----------------------------- Jeg har brug for en computer. 0
Eg vil sende ein epost. Jeg -il sen-e -- e-ma--. J__ v__ s____ e_ e______ J-g v-l s-n-e e- e-m-i-. ------------------------ Jeg vil sende en e-mail. 0
Finst det ei datamaskin her? E- de--en co-pute- ---? E_ d__ e_ c_______ h___ E- d-r e- c-m-u-e- h-r- ----------------------- Er der en computer her? 0
Eg treng ein penn. Je- --- -----for--n -u-l----. J__ h__ b___ f__ e_ k________ J-g h-r b-u- f-r e- k-g-e-e-. ----------------------------- Jeg har brug for en kuglepen. 0
Eg vil skrive noko. Je- --l --r-v---o-e-. J__ v__ s_____ n_____ J-g v-l s-r-v- n-g-t- --------------------- Jeg vil skrive noget. 0
Finst det eit ark og ein penn her? E- der-et-stykke----i- ---e---ugl-p-- -e-? E_ d__ e_ s_____ p____ o_ e_ k_______ h___ E- d-r e- s-y-k- p-p-r o- e- k-g-e-e- h-r- ------------------------------------------ Er der et stykke papir og en kuglepen her? 0

Maskinomsetjingar

Den som vil ha omsett ein tekst, må oftast betale mykje pengar. Profesjonelle tolkar eller omsetjarar er dyre. Trass dette er det viktigare enn før å forstå andre språk. Dette problemet vil informatikarar og data-språkforskarar løyse. Dei har lenge arbeidd med å utvikle omsetjingsverkty. I dag finst det mange slike program. Dei maskinelle omsetjingane er oftast ikkje særleg gode. Men programmerarane har ikkje skulda for det! Språk er særs komplekse strukturar. Datamaskiner, derimot, er basert på enkle matematiske prinsipp. Difor kan dei ikkje alltid handtere språk rett. Eit omsetjingsprogram må lære eit språk fullstendig. Difor må ekspertar lære det tusenvis av ord og reglar. Det er i praksis umogleg. Det er lettare å setje ei datamaskin til å rekne. Ho er god til det! Ei datamaskin kan rekne ut kva kombinasjonar som er vanlege. Ho kan til dømes kjenne att kva ord som oftast står ved sidan av kvarandre. Difor må maskina ha tekstar på ulike språk. Slik lærer ho kva som er typisk for ulike språk. Denne statistiske metoden gjer dei automatiske omsetjingane betre. Likevel kan ikkje datamaskiner erstatte menneske. Inga datamaskin kan imitere ein menneskehjerne når det gjeld språk. Omsetjarar og tolkar vil dermed ha arbeid i lange tider framover! I framtida kan datamaskinene omsetje enkle tekstar. Song, poesi og litteratur, derimot, treng eit levande element. Dei treng den menneskelege kjensla for språk. Og det er bra...