Ordliste

nn Fortid 3   »   da Datid 3

83 [åttitre]

Fortid 3

Fortid 3

83 [treogfirs]

Datid 3

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
ringje tal- i-t-le---en t___ i t________ t-l- i t-l-f-n-n ---------------- tale i telefonen 0
Eg ringte. J-g h-r-t-lt-- -----on. J__ h__ t___ i t_______ J-g h-r t-l- i t-l-f-n- ----------------------- Jeg har talt i telefon. 0
Eg har ringt heile tida. Jeg ha- t-l--i te-efon -el- ti---. J__ h__ t___ i t______ h___ t_____ J-g h-r t-l- i t-l-f-n h-l- t-d-n- ---------------------------------- Jeg har talt i telefon hele tiden. 0
spørje spø--e s_____ s-ø-g- ------ spørge 0
Eg spurde. J---h-r--purgt. J__ h__ s______ J-g h-r s-u-g-. --------------- Jeg har spurgt. 0
Eg har alltid spurt. J-- -a--alt-d-spurg-. J__ h__ a____ s______ J-g h-r a-t-d s-u-g-. --------------------- Jeg har altid spurgt. 0
fortelje fo-t--le f_______ f-r-æ-l- -------- fortælle 0
Eg fortalde. J---h-- -o-t---. J__ h__ f_______ J-g h-r f-r-a-t- ---------------- Jeg har fortalt. 0
Eg har fortalt heile historia. Je- -ar--o-------e-e--i--orie-. J__ h__ f______ h___ h_________ J-g h-r f-r-a-t h-l- h-s-o-i-n- ------------------------------- Jeg har fortalt hele historien. 0
lære / studere s-u-e-e - -æse--ek-ier s______ / l___ l______ s-u-e-e / l-s- l-k-i-r ---------------------- studere / læse lektier 0
Eg lærte. Eg studerte. Jeg-ha--s--d-r-t - --s- lekti--. J__ h__ s_______ / l___ l_______ J-g h-r s-u-e-e- / l-s- l-k-i-r- -------------------------------- Jeg har studeret / læst lektier. 0
Eg har lært i heile kveld. Eg har studert i heile kveld. J---ha- s--d---t --læ-----kt-e--h--e-afte---. J__ h__ s_______ / l___ l______ h___ a_______ J-g h-r s-u-e-e- / l-s- l-k-i-r h-l- a-t-n-n- --------------------------------------------- Jeg har studeret / læst lektier hele aftenen. 0
jobbe a-----e a______ a-b-j-e ------- arbejde 0
Eg jobba. Je- ha--a-b----t. J__ h__ a________ J-g h-r a-b-j-e-. ----------------- Jeg har arbejdet. 0
Eg har jobba heile dagen. J-----r arbej-e- he-e -----. J__ h__ a_______ h___ d_____ J-g h-r a-b-j-e- h-l- d-g-n- ---------------------------- Jeg har arbejdet hele dagen. 0
ete spise s____ s-i-e ----- spise 0
Eg åt. J-g ha----i--. J__ h__ s_____ J-g h-r s-i-t- -------------- Jeg har spist. 0
Eg har ete opp alt. Jeg har s---- al ma--n. J__ h__ s____ a_ m_____ J-g h-r s-i-t a- m-d-n- ----------------------- Jeg har spist al maden. 0

Historia til lingvistikken

Språk har alltid fascinert menneske. Historia til språkvitskapen er difor særs lang. Språkvitskapen eller lingvistikken er å studere språk systematisk. Menneske har tenkt på språk i fleire tusen år. Med det utvikla ulike kulturar ulike system. Slik oppsto ulike skildringar av språk. Språkvitskapen i dag er fyrst og fremst bygd på gamle teoriar. Spesielt i Hellas vart mange tradisjonar grunnlagde. Men det eldste kjende verket om språk kjem frå India. Det vart skrive for 3.000 år sidan av grammatikaren Sakatayana. I antikken sysla filosofar som Platon med språk. Seinare utvikla romarane teoriane deira vidare. Arabarane utvikla òg sine eigne tradisjonar i det 8. hundreåret. Allereie då gav verka deira presise skildringar av det arabiske språket. I nyare tid har vi fyrst og fremst forska på kor språket kjem frå. Dei lærde interesserte seg spesielt for språkhistoria. I det 18. hundreåret byrja dei å samanlikne språk med einannan. Slik ville dei forstå korleis språka utvikla seg. Seinare konsentrerte dei seg om språk som system. Det viktigaste spørsmålet var korleis språka fungerer. I dag er det mange retningar innan lingvistikken. Sidan 50-åra er det utvikla fleire nye fagdisiplinar. Desse er til dels sterkt påverka av andre vitskapar. Døme er psykolingvistikk eller interkulturell kommunikasjon. Dei nye retningane innan språkvitskapen er svært spesialiserte. Eit døme på det er feministlingvistikk. Så historia om språkvitskapen går vidare... Så lenge det finst språk, vil mennesket fundere på dei!