Ordliste

nn Årstider og vêr   »   da Årstider og vejr

16 [seksten]

Årstider og vêr

Årstider og vêr

16 [seksten]

Årstider og vejr

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Dette er årstidene: D---- -r år------n-: D____ e_ å__________ D-t-e e- å-s-i-e-n-: -------------------- Dette er årstiderne: 0
Våren, sumaren, f-rår- -omm--, f_____ s______ f-r-r- s-m-e-, -------------- forår, sommer, 0
hausten og vinteren. efte--r-og vi-te-. e______ o_ v______ e-t-r-r o- v-n-e-. ------------------ efterår og vinter. 0
Sumaren er varm. So-m---- -r--a--. S_______ e_ v____ S-m-e-e- e- v-r-. ----------------- Sommeren er varm. 0
Om sumaren skin sola. Om som-ere- sk-nn-- -----. O_ s_______ s______ s_____ O- s-m-e-e- s-i-n-r s-l-n- -------------------------- Om sommeren skinner solen. 0
Om sumaren går vi gjerne på tur. Om-s-mmeren--år v--g--ne -ure. O_ s_______ g__ v_ g____ t____ O- s-m-e-e- g-r v- g-r-e t-r-. ------------------------------ Om sommeren går vi gerne ture. 0
Vinteren er kald. O- vi--er-- -- --t -ol-t. O_ v_______ e_ d__ k_____ O- v-n-e-e- e- d-t k-l-t- ------------------------- Om vinteren er det koldt. 0
Om vinteren snør eller regnar det. O--vin---e--------l--- -egn----e-. O_ v_______ s___ e____ r_____ d___ O- v-n-e-e- s-e- e-l-r r-g-e- d-t- ---------------------------------- Om vinteren sner eller regner det. 0
Vi likar å vere heime om vinteren. Om--i---ren b--v-r--- -e-n- hjem-e. O_ v_______ b_____ v_ g____ h______ O- v-n-e-e- b-i-e- v- g-r-e h-e-m-. ----------------------------------- Om vinteren bliver vi gerne hjemme. 0
Det er kaldt. D-- -r k-ld-. D__ e_ k_____ D-t e- k-l-t- ------------- Det er koldt. 0
Det regnar. De--re-ner. D__ r______ D-t r-g-e-. ----------- Det regner. 0
Det blæs. De---læ---. D__ b______ D-t b-æ-e-. ----------- Det blæser. 0
Det er varmt. De- er----m-. D__ e_ v_____ D-t e- v-r-t- ------------- Det er varmt. 0
Det er sol. D-t e- -o-ri-t. D__ e_ s_______ D-t e- s-l-i-t- --------------- Det er solrigt. 0
Det er fint. De---- -la-t vejr. D__ e_ k____ v____ D-t e- k-a-t v-j-. ------------------ Det er klart vejr. 0
Korleis er vêret i dag? H--r-an e- v--r---- d--? H______ e_ v_____ i d___ H-o-d-n e- v-j-e- i d-g- ------------------------ Hvordan er vejret i dag? 0
Det er kaldt i dag. De- er ko--t---da-. D__ e_ k____ i d___ D-t e- k-l-t i d-g- ------------------- Det er koldt i dag. 0
Det er varmt i dag. Det e- v--m- i da-. D__ e_ v____ i d___ D-t e- v-r-t i d-g- ------------------- Det er varmt i dag. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

MP3 Nynorsk + Danish (1-100) MP3 Danish (1-100)
Ingen video funne!

Læring og kjensler

Vi er glade når vi kan samtale på eit nytt framandspråk. Vi er stolte av oss sjølve og framstega våre. Har vi derimot lite framgang, blir vi sinte eller skuffa. Læring har altså med forskjellige kjensler å gjere. Nye studiar har gjeve interessante resultat. Dei viser at kjensler òg spelar ei stor rolle under læringa. Det er fordi kjenslene påverkar læringsutbytet vårt. For hjernen vår er læring alltid ei oppgåve. Og denne oppgåva vil han løyse. Om hjernen greier å løyse oppgåva, er avhengig av kjenslene våre. Om vi trur at vi kan løyse problemet, har vi god sjølvkjensle. Denne emosjonelle stabiliteten hjelper oss å lære. Positiv tankegang framhevar dermed dei intellektuelle evnene våre. Å lære under stress fungerer derimot mykje dårlegare. Tvil eller sorg hindrar gode resultat. Vi lærer spesielt dårleg når vi er redde. Då greier ikkje hjernen å lagre nytt innhald. Difor er det viktig at vi alltid er motiverte når vi lærer. Så kjensler påverkar læringa. Men læringa påverkar kjenslene òg! Dei hjernestrukturane som handsamar fakta, handsamar òg kjensler. Difor kan læring gjere deg lukkeleg, og den som er lukkeleg, lærer betre. Sjølvsagt er det ikkje alltid moro å lære, det kan vere slitsamt òg. Difor burde vi alltid setje oss små mål. Slik overarbeider vi ikkje hjernen. Og vi er sikre på at vi kan oppfylle forventningane våre. Når vi lukkast, er det ei løn som motiverer oss vidare. Altså: lær – og smil attpå!
Visste du?
Gresk er et Indo-Europeisk språk. Men det er ikke relatert til noe annet språk i verden. Moderne Gresk må ikke bli forvirret med Gammel Gresk. Gammel Gresk er fortsatt undervist i mange skoler og universiteter. Det var en gang språket av filosofi og vitenskap. Det ble også brukt som felles språk for de som reiste gjennom den antikke verden. Moderne Gresk er morsmål for rundt 13 millioner mennesker. Det har utviklet seg fra gammelgresk. Det er vanskelig og si når moderne gresk dukket opp. Det som er sikkert er at det er en enklere struktur enn gammelgresk. Men i moderne gresk har det blitt bevart mange arkaiske former. Det er et veldig ensartet språk, det er ingen sterke dialekter. Det er skrevet med det greske alfabet, som er nesten 2500 år gammelt. En interessant fakta er at Gresk er blant de språkene i verden som har størst vokabular. Hvis du liker å lære ordforråd, så bør du starte med Gresk.