Ordliste

nn Hjå legen   »   da Hos lægen

57 [femtisju / sju og femti]

Hjå legen

Hjå legen

57 [syvoghalvtreds]

Hos lægen

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Danish Spel Meir
Eg har time hjå legen. J-- -a- -n tid hos-læg-n. J__ h__ e_ t__ h__ l_____ J-g h-r e- t-d h-s l-g-n- ------------------------- Jeg har en tid hos lægen. 0
Eg har time klokka ti. J-- h---t-- k-ok--n-t-. J__ h__ t__ k______ t__ J-g h-r t-d k-o-k-n t-. ----------------------- Jeg har tid klokken ti. 0
Kva er namnet ditt? H----e- -it----n? H___ e_ d__ n____ H-a- e- d-t n-v-? ----------------- Hvad er dit navn? 0
Set deg på venterommet, er du snill. Ta--p---- - -ent-væ--ls-t. T__ p____ i v_____________ T-g p-a-s i v-n-e-æ-e-s-t- -------------------------- Tag plads i venteværelset. 0
Legen kjem snart. Læ-e- k--me- -na--. L____ k_____ s_____ L-g-n k-m-e- s-a-t- ------------------- Lægen kommer snart. 0
Kvar er du forsikra? H-o---- du-forsik-e-? H___ e_ d_ f_________ H-o- e- d- f-r-i-r-t- --------------------- Hvor er du forsikret? 0
Kva kan eg hjelpe deg med? H-ad---n jeg gør--for --g? H___ k__ j__ g___ f__ d___ H-a- k-n j-g g-r- f-r d-g- -------------------------- Hvad kan jeg gøre for dig? 0
Har du smerter? H-- -- ---r--r? H__ d_ s_______ H-r d- s-e-t-r- --------------- Har du smerter? 0
Kvar gjer det vondt? Hv-- gø- det--n-t? H___ g__ d__ o____ H-o- g-r d-t o-d-? ------------------ Hvor gør det ondt? 0
Eg har alltid vondt i ryggen. J-g -a- ---i- s--rter-i -ygge-. J__ h__ a____ s______ i r______ J-g h-r a-t-d s-e-t-r i r-g-e-. ------------------------------- Jeg har altid smerter i ryggen. 0
Eg har ofte vondt i hovudet. J-g-ha---it-ho-ed-i--. J__ h__ t__ h_________ J-g h-r t-t h-v-d-i-e- ---------------------- Jeg har tit hovedpine. 0
Eg har av og til vondt i magen. Jeg------o------ng- ma--pine. J__ h__ n____ g____ m________ J-g h-r n-g-e g-n-e m-v-p-n-. ----------------------------- Jeg har nogle gange mavepine. 0
Kan du ta av deg på overkroppen? T-g -øj-t--f--verk-op-en. T__ t____ a_ o___________ T-g t-j-t a- o-e-k-o-p-n- ------------------------- Tag tøjet af overkroppen. 0
Legg deg på benken, er du snill. Væ----- a--lægg--d-- p---r-ks--! V__ s__ a_ l____ d__ p_ b_______ V-r s-d a- l-g-e d-g p- b-i-s-n- -------------------------------- Vær sød at lægge dig på briksen! 0
Blodtrykket er i orden. Bl--tr-k-et -r i o-d-n. B__________ e_ i o_____ B-o-t-y-k-t e- i o-d-n- ----------------------- Blodtrykket er i orden. 0
Eg gjev deg ei sprøyte. Jeg-gi-er --g--n----sprøjt---g. J__ g____ d__ e_ i_____________ J-g g-v-r d-g e- i-d-p-ø-t-i-g- ------------------------------- Jeg giver dig en indsprøjtning. 0
Eg gjev deg tablettar. J-----v----i--nog-- table--e-. J__ g____ d__ n____ t_________ J-g g-v-r d-g n-g-e t-b-e-t-r- ------------------------------ Jeg giver dig nogle tabletter. 0
Eg gjev deg ein resept til apoteket. J-- g--e- di--en--ecept til-a-o--ke-. J__ g____ d__ e_ r_____ t__ a________ J-g g-v-r d-g e- r-c-p- t-l a-o-e-e-. ------------------------------------- Jeg giver dig en recept til apoteket. 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

MP3 Nynorsk + Danish (1-100) MP3 Danish (1-100)
Ingen video funne!

Lange ord, korte ord

Kor langt eit ord er, avheng av kor mykje informasjon det inneheld. Det er vist ved ein amerikansk studie. Forskarane undersøkte ord frå ti europeiske språk. Det skjedde med hjelp av ei datamaskin. Datamaskina køyrte eit program som analyserte forskjellige ord. Med ein formel rekna maskina ut informasjonsinnhaldet. Resultata var eintydige. Di kortare eit ord er, di mindre informasjon ber det. Det er interessant at vi brukar korte ord oftare enn lange. Grunnen kan vere effektiviteten til språket. Når vi snakkar, konsentrerer vi oss om det viktigaste. Difor må ord som inneheld lite informasjon, vere korte. Det garanterer at vi ikkje brukar for mykje tid på det uviktige. Samenhengen mellom lengd og innhald har endå ein fordel. Det sikrar at informasjonsinnhaldet er konstant. Det tyder at vi kan seie like mykje på eit visst tidsrom. For eksempel kan vi bruke få lange ord. Eller vi kan bruke mange korte ord. Det spelar inga rolle kva vi vel: Informasjonsinnhaldet er det same. Difor får språket vårt ein regelbunden rytme. Det gjer det lettare for tilhøyrarar å fylgje oss. Viss informasjonsmengda alltid varierte, ville det vere vanskeleg. Tilhøyrarane ville ha vanskar med å tilpasse seg språket vårt. Dermed ville forståinga vorte vanskelegare. Den som vil bli best mogleg forstått, bør velje korte ord. Sidan korte ord blir betre forstått enn lange. Difor gjeld prinsippet ‘keep it short and simple!’ Forkorta: KISS!