Ordliste

nn Subordinate clauses: if   »   sl Odvisni stavki z ali (če)

93 [nittitre]

Subordinate clauses: if

Subordinate clauses: if

93 [triindevetdeset]

Odvisni stavki z ali (če)

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Slovenian Spel Meir
Eg veit ikkje om han elskar meg. N-----,-a-i-m--l-ub---ima r-d-. Ne vem, ali me ljubi (ima rad). N- v-m- a-i m- l-u-i (-m- r-d-. ------------------------------- Ne vem, ali me ljubi (ima rad). 0
Eg veit ikkje om han kjem att. N--v-m,--l- se b- -rni-. Ne vem, ali se bo vrnil. N- v-m- a-i s- b- v-n-l- ------------------------ Ne vem, ali se bo vrnil. 0
Eg veit ikkje om han vil ringje meg. N- ---,--l- me-bo--ok-i-al. Ne vem, ali me bo poklical. N- v-m- a-i m- b- p-k-i-a-. --------------------------- Ne vem, ali me bo poklical. 0
Kva om han elskar meg? A-i--- -e- --ubi? Ali me res ljubi? A-i m- r-s l-u-i- ----------------- Ali me res ljubi? 0
Kva om han kjem att? Ali--o ----el -az-j? Ali bo prišel nazaj? A-i b- p-i-e- n-z-j- -------------------- Ali bo prišel nazaj? 0
Kva om han vil ringje meg? Ali m--b- ------kl-c-l? Ali me bo res poklical? A-i m- b- r-s p-k-i-a-? ----------------------- Ali me bo res poklical? 0
Eg lurer på om han tenkjer på meg. Spra-u--m se,-a-i--i--- --m-. Sprašujem se, ali misli name. S-r-š-j-m s-, a-i m-s-i n-m-. ----------------------------- Sprašujem se, ali misli name. 0
Eg lurer på om han har ei anna jente. Sp-aš--em-se- ali---- --k--- -r--o. Sprašujem se, ali ima kakšno drugo. S-r-š-j-m s-, a-i i-a k-k-n- d-u-o- ----------------------------------- Sprašujem se, ali ima kakšno drugo. 0
Eg lurer på om han lyg. S-------m---, -li laž-. Sprašujem se, ali laže. S-r-š-j-m s-, a-i l-ž-. ----------------------- Sprašujem se, ali laže. 0
Kva om han tenkjer på meg? Ali -p-oh -is-i-name? Ali sploh misli name? A-i s-l-h m-s-i n-m-? --------------------- Ali sploh misli name? 0
Kva om han har ei anna jente? Ali-i-a --kš-o dru--? Ali ima kakšno drugo? A-i i-a k-k-n- d-u-o- --------------------- Ali ima kakšno drugo? 0
Kva om han pratar sant? Ali --loh-g-v--i-r----c-? Ali sploh govori resnico? A-i s-l-h g-v-r- r-s-i-o- ------------------------- Ali sploh govori resnico? 0
Eg tvilar på om han verkeleg likar meg. D--mim- -a--- -ma--a-es --d. Dvomim, da me ima zares rad. D-o-i-, d- m- i-a z-r-s r-d- ---------------------------- Dvomim, da me ima zares rad. 0
Eg tvilar på om han vil skrive til meg. Dv----------i-b- -is-l. Dvomim, da mi bo pisal. D-o-i-, d- m- b- p-s-l- ----------------------- Dvomim, da mi bo pisal. 0
Eg tvilar på om han vil gifte seg med meg. D-om-m- -a ----o-p--oč---- -an-. Dvomim, da se bo poročil z mano. D-o-i-, d- s- b- p-r-č-l z m-n-. -------------------------------- Dvomim, da se bo poročil z mano. 0
Kva om han verkeleg likar meg? A---m- -ma----e--rad? Ali me ima zares rad? A-i m- i-a z-r-s r-d- --------------------- Ali me ima zares rad? 0
Kva om han skriv til meg? A-i----bo s-l-h p--al? Ali mi bo sploh pisal? A-i m- b- s-l-h p-s-l- ---------------------- Ali mi bo sploh pisal? 0
Kva om han vil gifte seg med meg? A-i s--bo s-lo---oročil --m---? Ali se bo sploh poročil z mano? A-i s- b- s-l-h p-r-č-l z m-n-? ------------------------------- Ali se bo sploh poročil z mano? 0

Nedlasting MP3 (.zip filer)

Ingen video funne!

Korleis lærer hjernen grammatikk?

Vi byrjar å lære morsmålet vårt allereie som speborn. Det skjer automatisk. Vi merkar det ikkje. Men hjernen må klare mykje når vi lærer. Når vi lærer grammatikk, til dømes, har han mykje arbeid. Kvar dag høyrer han nye ting. Han får støtt nye impulsar. Men hjernen kan ikkje handsame kvar impuls for seg. Han må handle økonomisk. Difor rettar han seg inn mot reglar. Hjernen hugsar det han høyrer ofte. Han registrerer kor ofte ein bestemt ting skjer. Frå desse døma lagar han ein grammatisk regel. Born veit om ein setning er rett eller feil. Men dei veit ikkje kvifor det er slik. Hjernen kjenner att reglane utan å ha lært dei. Vaksne lærer språk på andre måtar. Dei kjenner allereie strukturane i morsmålet sitt. Desse er grunnlaget for nye grammatiske reglar. Men for å lære, treng vaksne undervising. Når hjernen lærer grammatikk, har han eit fast system. Det kan vi sjå med substantiv og verb, til dømes. Dei blir lagra i ulike område i hjernen. Ulike område i hjernen er aktive når dei arbeider med dei. Og enkle reglar blir lært annleis enn vanskelege reglar. Ved komplekse reglar arbeider fleire område i hjernen saman. Nøyaktig korleis hjernen lærer grammatikk, er ikkje forska på enno. Men vi veit at hjernen i teorien kan lære ein kvar grammatikk...