Я -е--ед-----і патэ-ефан-е ён м-е.
Я н_ в_____ ц_ п__________ ё_ м___
Я н- в-д-ю- ц- п-т-л-ф-н-е ё- м-е-
----------------------------------
Я не ведаю, ці патэлефануе ён мне. 0 Ya ne -e-ay-, t-і-p--elefan----o- m--.Y_ n_ v______ t__ p__________ y__ m___Y- n- v-d-y-, t-і p-t-l-f-n-e y-n m-e---------------------------------------Ya ne vedayu, tsі patelefanue yon mne.
Я---та- -я-е--ц----ц--- -го -нша-.
Я п____ с____ ц_ ё___ у я__ і_____
Я п-т-ю с-б-, ц- ё-ц- у я-о і-ш-я-
----------------------------------
Я пытаю сябе, ці ёсць у яго іншая. 0 Ya p---yu--ya-e,--s- y--t-- u y--o--nsha-a.Y_ p_____ s_____ t__ y_____ u y___ і_______Y- p-t-y- s-a-e- t-і y-s-s- u y-g- і-s-a-a--------------------------------------------Ya pytayu syabe, tsі yosts’ u yago іnshaya.
Ц- --ц- --яго іншая?
Ц_ ё___ у я__ і_____
Ц- ё-ц- у я-о і-ш-я-
--------------------
Ці ёсць у яго іншая? 0 Ts- y-s-s’ - --g- іnsh---?T__ y_____ u y___ і_______T-і y-s-s- u y-g- і-s-a-a---------------------------Tsі yosts’ u yago іnshaya?
Я с-мняваю--,--- -а-----ы ён --н---юбі-ь.
Я с__________ ц_ с_______ ё_ м___ л______
Я с-м-я-а-с-, ц- с-п-а-д- ё- м-н- л-б-ц-.
-----------------------------------------
Я сумняваюся, ці сапраўды ён мяне любіць. 0 Y--s-mn--va-u--a- --і---p-au-y yon myan- ----і---.Y_ s_____________ t__ s_______ y__ m____ l________Y- s-m-y-v-y-s-a- t-і s-p-a-d- y-n m-a-e l-u-і-s-.--------------------------------------------------Ya sumnyavayusya, tsі sapraudy yon myane lyubіts’.
Fleire språk
Klikk på eit flagg!
Eg tvilar på om han verkeleg likar meg.
Я сумняваюся, ці сапраўды ён мяне любіць.
Ya sumnyavayusya, tsі sapraudy yon myane lyubіts’.
Vi byrjar å lære morsmålet vårt allereie som speborn.
Det skjer automatisk.
Vi merkar det ikkje.
Men hjernen må klare mykje når vi lærer.
Når vi lærer grammatikk, til dømes, har han mykje arbeid.
Kvar dag høyrer han nye ting.
Han får støtt nye impulsar.
Men hjernen kan ikkje handsame kvar impuls for seg.
Han må handle økonomisk.
Difor rettar han seg inn mot reglar.
Hjernen hugsar det han høyrer ofte.
Han registrerer kor ofte ein bestemt ting skjer.
Frå desse døma lagar han ein grammatisk regel.
Born veit om ein setning er rett eller feil.
Men dei veit ikkje kvifor det er slik.
Hjernen kjenner att reglane utan å ha lært dei.
Vaksne lærer språk på andre måtar.
Dei kjenner allereie strukturane i morsmålet sitt.
Desse er grunnlaget for nye grammatiske reglar.
Men for å lære, treng vaksne undervising.
Når hjernen lærer grammatikk, har han eit fast system.
Det kan vi sjå med substantiv og verb, til dømes.
Dei blir lagra i ulike område i hjernen.
Ulike område i hjernen er aktive når dei arbeider med dei.
Og enkle reglar blir lært annleis enn vanskelege reglar.
Ved komplekse reglar arbeider fleire område i hjernen saman.
Nøyaktig korleis hjernen lærer grammatikk, er ikkje forska på enno.
Men vi veit at hjernen i teorien kan lære ein kvar grammatikk...