Fraseboek

af Vrugte en kos / voedsel   »   da Frugt og fødevarer

15 [vyftien]

Vrugte en kos / voedsel

Vrugte en kos / voedsel

15 [femten]

Frugt og fødevarer

Kies hoe jy die vertaling wil sien:   
Afrikaans Deens Speel Meer
Ek het ’n aarbei. Je- h-- -t--o-d-ær. Jeg har et jordbær. J-g h-r e- j-r-b-r- ------------------- Jeg har et jordbær. 0
Ek het ’n kiwivrug en ’n spanspek. Jeg --- -n -iwi -g -----l-n. Jeg har en kiwi og en melon. J-g h-r e- k-w- o- e- m-l-n- ---------------------------- Jeg har en kiwi og en melon. 0
Ek het ’n lemoen en ’n pomelo. J-- -a---- ---e--i- ---e----a-efr-g-. Jeg har en appelsin og en grapefrugt. J-g h-r e- a-p-l-i- o- e- g-a-e-r-g-. ------------------------------------- Jeg har en appelsin og en grapefrugt. 0
Ek het ’n appel en ’n veselperske / mango. J---ha- -t--b-- og -n -an--. Jeg har et æble og en mango. J-g h-r e- æ-l- o- e- m-n-o- ---------------------------- Jeg har et æble og en mango. 0
Ek het ’n piesang en ’n pynappel. Je- h----- ------o--en-a-an--. Jeg har en banan og en ananas. J-g h-r e- b-n-n o- e- a-a-a-. ------------------------------ Jeg har en banan og en ananas. 0
Ek maak ’n vrugteslaai. Je- -av-----u-------. Jeg laver frugtsalat. J-g l-v-r f-u-t-a-a-. --------------------- Jeg laver frugtsalat. 0
Ek eet roosterbrood. Je--s-ise- -n ----e---st-t-b---. Jeg spiser en skive ristet brød. J-g s-i-e- e- s-i-e r-s-e- b-ø-. -------------------------------- Jeg spiser en skive ristet brød. 0
Ek eet roosterbrood met botter. Jeg-spi-----n----v- r--t-t-brø- m-d s-ø-. Jeg spiser en skive ristet brød med smør. J-g s-i-e- e- s-i-e r-s-e- b-ø- m-d s-ø-. ----------------------------------------- Jeg spiser en skive ristet brød med smør. 0
Ek eet roosterbrood met botter en konfyt. J-- -p---r-en-skiv- r--t-- -rø--me- -m----g-m----lade. Jeg spiser en skive ristet brød med smør og marmelade. J-g s-i-e- e- s-i-e r-s-e- b-ø- m-d s-ø- o- m-r-e-a-e- ------------------------------------------------------ Jeg spiser en skive ristet brød med smør og marmelade. 0
Ek eet ’n toebroodjie. Jeg--pi-----n--and----. Jeg spiser en sandwich. J-g s-i-e- e- s-n-w-c-. ----------------------- Jeg spiser en sandwich. 0
Ek eet ’n toebroodjie met margarien. J-g--p-ser en-------ch---d --rgar-n-. Jeg spiser en sandwich med margarine. J-g s-i-e- e- s-n-w-c- m-d m-r-a-i-e- ------------------------------------- Jeg spiser en sandwich med margarine. 0
Ek eet ’n toebroodjie met margarien en tamatie. Jeg spi--r e---------h-m-- -a--a-i---og--om-t. Jeg spiser en sandwich med margarine og tomat. J-g s-i-e- e- s-n-w-c- m-d m-r-a-i-e o- t-m-t- ---------------------------------------------- Jeg spiser en sandwich med margarine og tomat. 0
Ons het brood en rys nodig. V- h----ru- f----rø--o- -i-. Vi har brug for brød og ris. V- h-r b-u- f-r b-ø- o- r-s- ---------------------------- Vi har brug for brød og ris. 0
Ons het vis en biefstuk / steak nodig. Vi-h-r-br-g -o--f-s- ----ø---r. Vi har brug for fisk og bøffer. V- h-r b-u- f-r f-s- o- b-f-e-. ------------------------------- Vi har brug for fisk og bøffer. 0
Ons het pizza en spaghetti nodig. Vi --- ---g---r------ og ---gh----. Vi har brug for pizza og spaghetti. V- h-r b-u- f-r p-z-a o- s-a-h-t-i- ----------------------------------- Vi har brug for pizza og spaghetti. 0
Wat het ons nodig? Hvad-h-- -i--ller----ug f--? Hvad har vi ellers brug for? H-a- h-r v- e-l-r- b-u- f-r- ---------------------------- Hvad har vi ellers brug for? 0
Ons het wortels en tamaties vir die sop nodig. V- --r -r-g --r--uler--der-o---o-ater -i---up-en. Vi har brug for gulerødder og tomater til suppen. V- h-r b-u- f-r g-l-r-d-e- o- t-m-t-r t-l s-p-e-. ------------------------------------------------- Vi har brug for gulerødder og tomater til suppen. 0
Waar is ’n supermark? Hvo- e- d-- et---pe--ark--? Hvor er der et supermarked? H-o- e- d-r e- s-p-r-a-k-d- --------------------------- Hvor er der et supermarked? 0

Laai af MP3 (.zip lêers)

Geen video is gevind nie!

Media en taal

Ons taal word ook deur die media beïnvloed. Hier speel nuwe media ’n besondere groot rol. ’n Hele taal het uit teksboodskappe, e-pos en klets te voorskyn gekom. Dié mediataal is natuurlik in elke land anders. Party eienskappe kom egter in alle mediatale voor. Spoed is vir ons as gebruikers die belangrikste. Hoewel ons skryf, wil ons ’n lewendige kommunikasie skep. Dit beteken ons wil inligting so vinnig moontlik uitruil. Dus boots ons ’n werklike gesprek na. So het ons taal ’n verbale karakter ontwikkel. Woorde of sinne word dikwels verkort. Reëls vir grammatika en punktuasie word oor die algemeen geïgnoreer. Ons spelling is losser en voorsetsels ontbreek dikwels heeltemal. Gevoelens word selde in mediataal uitgedruk. Hier gebruik ons eerder die sogenaamde emotikons. Hulle is simbole wat veronderstel is om te wys wat ons nou voel. Daar is ook duidelike kodes vir tekste en sleng vir kletskommunikasie. Mediataal is dus ’n baie verkleinde taal. Maar dit word deur alle gebruikers op ’n soortgelyke manier gebruik. Navorsing bewys dat opvoeding of intellek nie ’n verskil maak nie. Veral jongmense gebruik graag mediataal. Dis hoekom kenners reken ons taal is in gevaar. Die wetenskap is nie so pessimisties oor die verskynsel nie. Omdat kinders kan onderskei tussen wanneer en hoe hulle behoort te skryf. Kenners glo die nuwe mediataal het selfs voordele. Omdat dit kinders se taalvaardigheid en skeppendheid kan bevorder. En daar word vandag meer geskryf – nie briewe nie, maar e-pos. Daaroor is ons bly!