Fraseboek

af iets regverdig 3   »   no begrunne noe 3

77 [sewe en sewentig]

iets regverdig 3

iets regverdig 3

77 [syttisju]

begrunne noe 3

Kies hoe jy die vertaling wil sien:   
Afrikaans Noors Speel Meer
Waarom eet u nie die koek nie? Hv-rf-r-s-is---du---ke bl-tka-a? Hvorfor spiser du ikke bløtkaka? H-o-f-r s-i-e- d- i-k- b-ø-k-k-? -------------------------------- Hvorfor spiser du ikke bløtkaka? 0
Ek moet gewig verloor. J-g-må-slan-- --g. Jeg må slanke meg. J-g m- s-a-k- m-g- ------------------ Jeg må slanke meg. 0
Ek eet dit nie omdat ek gewig moet verloor. Je- s-i-e- d-- i-k- -o-d- -eg-må-sla-k---e-. Jeg spiser den ikke fordi jeg må slanke meg. J-g s-i-e- d-n i-k- f-r-i j-g m- s-a-k- m-g- -------------------------------------------- Jeg spiser den ikke fordi jeg må slanke meg. 0
Waarom drink u nie die bier nie? H-or-or dr-k-er -- ikke --? Hvorfor drikker du ikke øl? H-o-f-r d-i-k-r d- i-k- ø-? --------------------------- Hvorfor drikker du ikke øl? 0
Ek moet nog bestuur. Jeg--å-k-ør-. Jeg må kjøre. J-g m- k-ø-e- ------------- Jeg må kjøre. 0
Ek drink dit nie omdat ek nog moet bestuur. Jeg --ik-e- (--t)-ik-e-for-i je--må-k-ør-. Jeg drikker (det) ikke fordi jeg må kjøre. J-g d-i-k-r (-e-) i-k- f-r-i j-g m- k-ø-e- ------------------------------------------ Jeg drikker (det) ikke fordi jeg må kjøre. 0
Waarom drink jy nie die koffie nie? H---fo---r----r-d--ikk- -af-en? Hvorfor drikker du ikke kaffen? H-o-f-r d-i-k-r d- i-k- k-f-e-? ------------------------------- Hvorfor drikker du ikke kaffen? 0
Dit is koud. Den -r kal-. Den er kald. D-n e- k-l-. ------------ Den er kald. 0
Ek drink dit nie omdat dit koud is. Jeg---i--er-den --ke fo-d------e-----d. Jeg drikker den ikke fordi den er kald. J-g d-i-k-r d-n i-k- f-r-i d-n e- k-l-. --------------------------------------- Jeg drikker den ikke fordi den er kald. 0
Waarom drink jy nie die tee nie? H-----r --ikker-du-ik-- t-e-? Hvorfor drikker du ikke teen? H-o-f-r d-i-k-r d- i-k- t-e-? ----------------------------- Hvorfor drikker du ikke teen? 0
Ek het nie suiker nie. Jeg -a---k-- s-k---. Jeg har ikke sukker. J-g h-r i-k- s-k-e-. -------------------- Jeg har ikke sukker. 0
Ek drink dit nie omdat ek nie suiker het nie. Je- dr----r ----ikke--o--i -----k-e -ar-sukk--. Jeg drikker den ikke fordi jeg ikke har sukker. J-g d-i-k-r d-n i-k- f-r-i j-g i-k- h-r s-k-e-. ----------------------------------------------- Jeg drikker den ikke fordi jeg ikke har sukker. 0
Waarom eet u nie die sop nie? H-o--or------- du-ik-e----p-n? Hvorfor spiser du ikke suppen? H-o-f-r s-i-e- d- i-k- s-p-e-? ------------------------------ Hvorfor spiser du ikke suppen? 0
Ek het dit nie bestel nie. J-- har i--e----ti---d--. Jeg har ikke bestilt den. J-g h-r i-k- b-s-i-t d-n- ------------------------- Jeg har ikke bestilt den. 0
Ek eet dit nie omdat ek dit nie bestel het nie. Jeg---iser-d-n-ikk---or-i -e- i--e har--e-t-l--d--. Jeg spiser den ikke fordi jeg ikke har bestilt den. J-g s-i-e- d-n i-k- f-r-i j-g i-k- h-r b-s-i-t d-n- --------------------------------------------------- Jeg spiser den ikke fordi jeg ikke har bestilt den. 0
Waarom eet u nie die vleis nie? Hv----- s-i-e- du--k-- --øt--t? Hvorfor spiser du ikke kjøttet? H-o-f-r s-i-e- d- i-k- k-ø-t-t- ------------------------------- Hvorfor spiser du ikke kjøttet? 0
Ek is ’n vegetariër. Je- e- veg-t---an--. Jeg er vegetarianer. J-g e- v-g-t-r-a-e-. -------------------- Jeg er vegetarianer. 0
Ek eet dit nie omdat ek ’n vegetariër is. Jeg--pis-- -et-ik-e--o-di--e- -r--eg-t---a--r. Jeg spiser det ikke fordi jeg er vegetarianer. J-g s-i-e- d-t i-k- f-r-i j-g e- v-g-t-r-a-e-. ---------------------------------------------- Jeg spiser det ikke fordi jeg er vegetarianer. 0

Gebare help met woordeskat leer

Ons brein moet baie werk doen wanneer ons woordeskat leer. Dit moet elke nuwe woord stoor. Maar jy kan jou brein tydens studie ondersteun. Dit word deur gebare gedoen. Gebare help ons geheue. Dit kan woorde beter onthou as dit terselfdertyd gebare verwerk. ’n Studie het dit duidelik bewys. Navorsers het proefkonyne woordeskat laat leer. Dié woorde het nie regtig bestaan nie. Hulle het aan ’n kunsmatige taal behoort. ’n Paar woorde is met gebare vir die proefkonyne geleer. Dit wil sê die proefkonyne het nie net die woorde gehoor of gelees nie. Hulle het ook gebare gebruik om die betekenis van die woorde na te boots. Terwyl hulle gestudeer het, is hul breinaktiwiteit gemeet. Navorsers het só ’n interessante ontdekking gemaak. Wanneer woorde met gebare geleer is, was meer dele van die brein aktief. Buiten die spraaksentrum het sensomotoriese dele ook aktiwiteit getoon. Dié bykomende breinaktiwiteit beïnvloed ons geheue. Wanneer ons met gebare leer, ontstaan ingewikkelde netwerke. Dié netwerke stoor die nuwe woorde in verskeie dele van die brein. Só kan woordeskat doeltreffender verwerk word. Wanneer ons seker woorde wil gebruik, vind ons brein dit vinniger. Hulle word ook beter gestoor. Dis egter belangrik dat die gebaar met die woord verbind word. Ons brein merk op wanneer ’n woord en gebaar nie by mekaar pas nie. Dié nuwe bevindings kan tot nuwe onderrigmetodes lei. Mense wat min van tale weet, leer dikwels stadig. Miskien sal hulle makliker leer as hulle die woorde fisiek naboots…