Ordliste

nn Adjectives 3   »   af Byvoeglike naamwoorde 3

80 [åtti]

Adjectives 3

Adjectives 3

80 [tagtig]

Byvoeglike naamwoorde 3

Velg hvordan du vil se oversettelsen:   
Nynorsk Afrikaans Spel Meir
Ho har ein hund. Sy-h-t -n--o--. Sy het ’n hond. S- h-t ’- h-n-. --------------- Sy het ’n hond. 0
Hunden er stor. D-----n--is-g-o-t. Die hond is groot. D-e h-n- i- g-o-t- ------------------ Die hond is groot. 0
Ho har ein stor hund. S- -e--’- g---t -o--. Sy het ’n groot hond. S- h-t ’- g-o-t h-n-. --------------------- Sy het ’n groot hond. 0
Ho har eit hus. Sy--et -n ---s. Sy het ’n huis. S- h-t ’- h-i-. --------------- Sy het ’n huis. 0
Huset er lite. Di- -ui-----k--i-. Die huis is klein. D-e h-i- i- k-e-n- ------------------ Die huis is klein. 0
Ho har eit lite hus. Sy--e- -- kle-n hu--. Sy het ’n klein huis. S- h-t ’- k-e-n h-i-. --------------------- Sy het ’n klein huis. 0
Han bur på hotell. Hy--oon-i---n--o-e-. Hy woon in ’n hotel. H- w-o- i- ’- h-t-l- -------------------- Hy woon in ’n hotel. 0
Hotellet er billeg. D-e h-t-l i----edko-p. Die hotel is goedkoop. D-e h-t-l i- g-e-k-o-. ---------------------- Die hotel is goedkoop. 0
Han bur på eit billeg hotell. Hy---on----’n ---dk--p h-tel. Hy woon in ’n goedkoop hotel. H- w-o- i- ’- g-e-k-o- h-t-l- ----------------------------- Hy woon in ’n goedkoop hotel. 0
Han har ein bil. Hy--e--’n mo--r /--a-. Hy het ’n motor / kar. H- h-t ’- m-t-r / k-r- ---------------------- Hy het ’n motor / kar. 0
Bilen er dyr. D-e -oto- is--uur. Die motor is duur. D-e m-t-r i- d-u-. ------------------ Die motor is duur. 0
Han har ein dyr bil. Hy -et -- du-r--ot--. Hy het ’n duur motor. H- h-t ’- d-u- m-t-r- --------------------- Hy het ’n duur motor. 0
Han les ein roman. Hy l----’n----a-. Hy lees ’n roman. H- l-e- ’- r-m-n- ----------------- Hy lees ’n roman. 0
Romanen er keisam. D---r--a------e-v--ig. Die roman is vervelig. D-e r-m-n i- v-r-e-i-. ---------------------- Die roman is vervelig. 0
Han les ein keisam roman. H- le-s-’n -----l--e roma-. Hy lees ’n vervelige roman. H- l-e- ’- v-r-e-i-e r-m-n- --------------------------- Hy lees ’n vervelige roman. 0
Ho ser på ein film. Sy-k-k ’n-r--p-ent. Sy kyk ’n rolprent. S- k-k ’- r-l-r-n-. ------------------- Sy kyk ’n rolprent. 0
Filmen er spennande. Di----l--e-t--s---a---n-. Die rolprent is spannend. D-e r-l-r-n- i- s-a-n-n-. ------------------------- Die rolprent is spannend. 0
Ho ser på ein spennande film. Sy k------spanne-d--ro-pre--. Sy kyk ’n spannende rolprent. S- k-k ’- s-a-n-n-e r-l-r-n-. ----------------------------- Sy kyk ’n spannende rolprent. 0

Det akademiske språket

Akademisk språk eller vitskapsspråk er eit språk for seg sjølv. Det blir brukt til faglege diskusjonar. Det blir også brukt i vitskaplege utgjevingar. Tidlegare fanst det einskaplege akademiske språk. I Europa dominerte latin i lange tider vitskapen. I dag er derimot engelsk det viktigaste akademiske språket. Akademiske språk er ein type fagspråk. Dei inneheld særs mange spesielle omgrep. Det viktigaste kjenneteiknet er normering og formalisering. Nokre seier at vitskapsfolk pratar uforståeleg med vilje. Når noko er komplisert, verkar det meir intelligent. Men akademia er oppteken av sanning. Så dei burde bruke eit nøytralt språk. Det er ikkje rom for retoriske element eller vage flosklar. Likevel finst det mange døme på overdrive vanskeleg språk. Og det ser ut som vanskeleg språk fascinerer menneske! Studiar stadfestar at vi stolar meir på vanskeleg språk. Forsøkspersonar måtte svare på nokre spørsmål. Der måtte dei velje mellom fleire svar. Nokre svar var enkelt formulert, andre særs vanskeleg. Dei fleste forsøkspersonane valde det vanskelege svaret. Men det gav inga meining i det heile! Forsøkspersonane lét seg blende av språket. Sjølv om innhaldet var meiningslaust, vart dei imponerte av forma. Men det er inga kunst å skrive innvikla. Du kan lære korleis du skal pakke enkelt innhald inn i vanskeleg språk. Å uttrykkje vanskelege saker på ein enkel måte, er derimot ikkje så lett. Så nokre gonger er det enkle det verkeleg vanskelege...