Я-х--- у--ться-в --иве-с-те-е.
Я х___ у______ в у____________
Я х-ч- у-и-ь-я в у-и-е-с-т-т-.
------------------------------
Я хочу учиться в университете. 0 Y- khoc------i-ʹ-y--v un------tete.Y_ k_____ u________ v u____________Y- k-o-h- u-h-t-s-a v u-i-e-s-t-t-.-----------------------------------Ya khochu uchitʹsya v universitete.
Я-м-ло--ар-ба-ы-а-.
Я м___ з___________
Я м-л- з-р-б-т-в-ю-
-------------------
Я мало зарабатываю. 0 Ya malo-zara-at---y-.Y_ m___ z____________Y- m-l- z-r-b-t-v-y-.---------------------Ya malo zarabatyvayu.
Я-н- п-а--ике--а г-ан---й.
Я н_ п_______ з_ г________
Я н- п-а-т-к- з- г-а-и-е-.
--------------------------
Я на практике за границей. 0 Ya n--p-a-tike--a--ran--s-y.Y_ n_ p_______ z_ g_________Y- n- p-a-t-k- z- g-a-i-s-y-----------------------------Ya na praktike za granitsey.
В---е--мы-в-е--а--о----- -т-ло-ую.
В о___ м_ в_____ х____ в с________
В о-е- м- в-е-д- х-д-м в с-о-о-у-.
----------------------------------
В обед мы всегда ходим в столовую. 0 V---ed ---vs-----k-od-m-v-st---vu-u.V o___ m_ v_____ k_____ v s_________V o-e- m- v-e-d- k-o-i- v s-o-o-u-u-------------------------------------V obed my vsegda khodim v stolovuyu.
Я --- -аб---.
Я и__ р______
Я и-у р-б-т-.
-------------
Я ищу работу. 0 Ya i-h-hu --bo-u.Y_ i_____ r______Y- i-h-h- r-b-t-.-----------------Ya ishchu rabotu.
Я --е ц---- год-б-з----о--.
Я у__ ц____ г__ б__ р______
Я у-е ц-л-й г-д б-з р-б-т-.
---------------------------
Я уже целый год без работы. 0 Y- uz---ts---- --d -e- -aboty.Y_ u___ t_____ g__ b__ r______Y- u-h- t-e-y- g-d b-z r-b-t-.------------------------------Ya uzhe tselyy god bez raboty.
В --о-------е---и-ком---о-о---зр-б--н--.
В э___ с_____ с______ м____ б___________
В э-о- с-р-н- с-и-к-м м-о-о б-з-а-о-н-х-
----------------------------------------
В этой стране слишком много безработных. 0 V -t-y--t-ane s------m-mnogo-bezr-b------.V e___ s_____ s_______ m____ b____________V e-o- s-r-n- s-i-h-o- m-o-o b-z-a-o-n-k-.------------------------------------------V etoy strane slishkom mnogo bezrabotnykh.
Die meeste mense onthou hul eerste skooldag.
Maar hulle onthou nie meer wat vooraf gebeur het nie.
Ons kan byna niks van ons eerste lewensjare onthou nie.
Maar hoekom is dit so?
Hoekom kan ons nie onthou wat ons as babas beleef het nie?
Die rede is in ons ontwikkeling.
Taal en herinnering ontwikkel omtrent tegelyk.
En om iets te kan onthou, het ’n mens taal nodig.
Dit beteken hy moet woorde hê vir wat hy beleef.
Wetenskaplikes het verskeie toets op kinders gedoen.
So het hulle ’n interessante ontdekking gemaak.
Sodra kinders leer praat, vergeet hulle alles wat vooraf gebeur het.
Die begin van taal is dus ook die begin van herinneringe.
Kinders leer besonder baie in die eerste drie jaar van hul lewe.
Hulle beleef elke dag nuwe dinge.
Op dié ouderdom het hulle ook baie belangrike ervarings.
Dit gaan nietemin alles verlore.
Sielkundiges noem dié verskynsel kindergeheueverlies.
Net dinge wat die kinders kan noem, bly oor.
Die outobiografiese geheue behou persoonlike ervarings.
Dit werk soos ’n dagboek.
Alles wat in ons lewe belangrik is, word daarin bewaar.
So vorm die outobiografiese geheue ons identiteit.
Sy ontwikkeling hang egter daarvan af dat ’n moedertaal geleer word.
Ons kan ook net deur taal ons herinneringe aktiveer.
Die dinge wat ons as babas geleer het, is natuurlik nie regtig weg nie.
Hulle word iewers in ons brein bewaar.
Maar ons kan hulle nie meer oproep nie – tog jammer, of hoe?